Jeg vil bede dig om at tage noget andet tøj på, når du møder ind på arbejde. Her har vi neutralt afslappet business tøj på, og tatoveringer og kavalergange skal være tildækket”.
Den slags samtaler var blandt dem, jeg hadede allermest de første år som leder. Jeg syntes, det var svært. Jeg oplevede den gang, at det blev meget privat, når jeg skulle påtale en medarbejders påklædning, tatoveringer eller valg af (ofte for meget) parfume.
Når jeg i dag underviser ledere i at gøre de svære samtaler til en god oplevelse, som giver bedre effekt, møder jeg igen og igen de samme oplevelser. Dertil kommer sygesamtaler med stress- og kraftramte, samtaler om kropslugte og samtaler om medarbejderes manglende præcision fx omkring mødetider, som de samtaler, lederne trækker frem som svære.
Din oplevelse af samtalen
Når vi i taler om samtalerne som svære, taler vi om vores oplevelse af samtalen. Vi kan opleve dem som ubehagelige, som vanskelige at få effekt af eller som uoverkommelige. Måske er det fordi, vi oplever, at vi træder ind i medarbejderes privat sfære, fordi vi tror, vi skal have løsningen klar, eller fordi vi forestiller os, at medarbejderen enten kommer til at græde eller bliver ophidset.
Hvad er samtaler godt for?
Når vi på denne måde taler om vores oplevelse – om det svære – så bliver det lidt for svært. Vi forstærker vores fokus på det svære, og vi taler derfor ofte kun om, hvad samtalen gør ved os. Vi taler således ikke om, hvad samtale er godt for.
Hvis vi derimod begynder at tale om samtalerne som vigtige samtaler, så sætter vi fokus på deres betydning. Vi kan lagt bedre have sigte på, hvorfor den er vigtigt for medarbejderen, for gruppe, for ledelsen og for organisationen. Hvad er problemets kerne og hvad ønsker du at få ændret? Det giver samtalen værdi.
Svære samtaler sætter fokus på oplevelsen af samtalen
Vigtige samtaler sætter fokus på værdien af samtalen
Så, for nu – vil jeg anbefale dig at tænke over, hvordan du opfatter dine samtaler, og hvordan du kan arbejde med din tilgang til dem, så de bliver en god oplevelse både for dig og dine medarbejdere.
Tænk over: Hvad er det, der gør detvigtigt for dig og din organisation at afholde en svær medarbejdersamtale?
Skriv en kommentar