Kolleger har fået en helt anden dybde i deres faglige samtaler, og de oplever at de nu bedre kan hjælpe hinanden med at tage hånd om de problemer, de oplever i deres arbejde. I denne artikel kan du læse om, hvordan medarbejdere og ledere i UngOdense gennem et år målrettet har arbejdet med at indføre kollegial sparring i deres arbejde.

Connie Winther der er afdelingsleder i Fritid og Læring Vest og har ansvaret for tre ungdomscentre i UngOdense, var ikke tilfreds med deres faglige snakke.

Hun ønskede at få sat større fokus på det faglige, fremfor det personlige, så de kunne udnytte de faglige snakke bedst muligt.
Hun oplevede hun, at: ”der var rigtig meget fokus på det personlige kollegaskab, som måske hindrede løsningen af kerneopgaven.”

Derfor har de tre ungdomscentre i UngOdense (Ungdomsskolen i Odense) i løbet af 2019 haft et forløb om kollegial sparring sammen med Harbohus.

Forløbet har i alt bestået af seks undervisningsdage med teori og øvelser på ungdomscenteret, fordelt på hele året. Mellem hvert besøg har både ledere og medarbejdere haft mulighed for at træne metoderne i deres egen dagligdag, og på den måde har vi løbende kunne evaluere på, hvordan kollegial sparring kan fungere bedst på netop deres arbejdsplads.

Efter endt forløb har vi talt med tre af de ansatte, fordi vi var nysgerrige efter, hvad deres oplevelse har været med forløbet.

Og Connie Winther er ikke i tvivl om at det har givet resultater: ”vi har gennem dette forløb fået skærpet fokus på løsninger af kerneopgaven og fagligheden”.

Birgit Lykke, der er ungdomspædagog i UngOdense, er enig med Connie.
For Birgit har det især været vigtigt, at de som kollegaer kunne tage en faglig snak, uden at blive i tvivl om, hvorvidt kollegaen vil føle at det handler om hans eller hendes personlighed fremfor fagligheden.

Hun siger blandt andet: ”Det er meget nemmere at holde fagligt fokus [med kollegial sparring, red.], fordi hvis jeg går til en kollega eller en kollega kommer til mig, så ved jeg at det ikke er noget om mig personligt. Vi er her på grund af vores faglighed. Jeg er her ikke fordi jeg hedder Birgit, jeg er her på grund af min faglighed – og det har den kollegiale sparring i dén grad sat fokus på, synes jeg.”

Så hvad er det, kollegial sparring kan?

I og med at den kollegiale sparring som værktøj sætter klare rammer for det faglige fokus, bevirker det også, at kolleger lærer hinanden bedre at kende ud fra hinandens faglighed.

Erling Janum, der er daglig leder af ungdomscenteret Højstrup, har blandt andet oplevet, at det faglige fokus i sparringerne har givet anledning til i fællesskab at undersøge, hvordan fagligheden spiller ind i ens handlinger og beslutninger.

Undersøgelsen af, hvordan hver persons faglighed udspiller sig, giver netop mulighed for et andet indblik i kollegaens tanker og bevæggrundlag: ”Det har åbnet mange døre ind til hinanden, hvor vi har fået indblik i hinandens overvejelser og bekymringer, og også hvad der gør os glade og kede af det.”.

Birgit svarer i samme tråd, at de gennem sparringen har et meget mere nuanceret billede af kollegerne.

Hun mener også, at det faglige fokus giver en særlig gevinst i form af nysgerrighed overfor hinandens faglighed:
”Ja, klart fokus på fagligheden; Hvilke pædagogiske værktøjer er det, vi svinger rundt med, og hvordan bruger vi dem. Vi er jo meget forskellige pædagoger og bruger det på forskellige måder – en kollega bruger det på én måde, og jeg bruger det på en anden måde. Så nysgerrigheden, sparringen og snakken omkring hvad det egentlig er vi gør, rent fagligt, det har det [kollegial sparring, red.] helt klart givet.”

Lettere og klogere

Ud over at gavne kollegaskabet, så har kollegial sparring også den klare fordel, at alle ansatte kender til de samme redskaber, så alle har en fælles forståelse af, hvilke rammer der er for samtalen, når man indgår i en sparring.

Birgit kalder de fælles redskaber for en fælles ’værktøjskasse’, der helt basalt gør det nemmere at kommunikere: ”Det har været rigtig godt, fordi i og med at vi er så forskellige, så får vi en retning – ikke fordi vi skal ensrette – men en retning [i samtalen, red.] og et fælles sprog. Vi får nogle værktøjer her, hvor, når vi lukker kassen op, så er det de samme værktøjer.”

Når man har et fælles udgangspunkt og en klar fælles forståelse af hvilke rammer, der er for samtalen, bliver det lettere at vove sig ud i undersøgelsen af hinandens faglighed, og blive klogere på mulige løsningsforslag.
Jo mere man træner samtaleformen, jo lettere bliver det også at være fuldt koncentreret om samtalens fokus.

Det kan ganske enkelt give en følelse af lethed, som Birgit også beskriver: ”Jeg føler der er en lethed omkring vores kommunikation og hvordan vi bruger dem [værktøjerne, red.].”.

Kollegial sparring har altså de klare effekter, at det gør de faglige samtaler lettere, og sikrer fokus på fagligheden, samtidig med at det åbner op for både at blive klogere på den problemstilling, der er i fokus, og på sine kollegers faglighed.

Vi spurgte de tre ansatte, hvilken betydning disse effekter har, for måden de kommunikerer på og måden de løser arbejdsopgaver på, hvortil Erling svarer: ”Vi får lagt nogle parader ned. De forestillinger vi går og har om hinanden er ikke altid de rigtige, og vi finder ud af, at baggrundene [for handling, red.] er nogle andre og tankerne er nogle andre. Og i og med at vi får den viden, får vi nogle helt nye muligheder. Vi får faktisk nye muligheder for at handle sammen, hvor vi før blokerede for handling.”

Erling oplever altså også, at de fremfor at modarbejde hinanden nu arbejder med hinanden, og gennem de fælles værktøjer finder nye handlemuligheder i deres arbejde.

Erling tilføjer: ”Vi har alle intentioner om at løse arbejdsopgaverne, og så kan vi jo ligeså godt gøre det sammen, ud fra samme base.”

At skabe rutiner

For at bevare den høje faglige kvalitet et det nødvendigt at tænke kollegial sparring ind som en naturlig del af arbejdspladsens kommunikationsform. Derfor spurgte vi også de ansatte på UngOdense, hvordan de vil være med til at sikre, at den kollegiale sparring fortsat bliver en del af arbejdsformen hos dem:

”Vi laver en struktur i hverdagen hvor der er plads til kollegial sparring. Ikke at det er noget vi skal gøre noget særligt ud af, for det skal bare være en naturlig del af vores hverdagspraksis”, siger Erling, og pointerer at han er opmærksom på, hvor vigtigt det er fortsat at øve sparringsmetoderne i hverdagen.

Som de også har oplevet undervejs i forløbet, har det stor betydning for sparringsrutinerne, at man prioriterer træningen af sparringsmetoderne i arbejdet. Jo mere man gør det, jo mindre energi skal man bruge på at koncentrere sig om metoden, og jo lettere vil samtalen glide.

For at hjælpe hinanden med at prioritere træningen i metoderne, er det en god idé at indtænke sparringen i helt konkrete hverdagssituationer på arbejdspladsen.

På denne måde bliver det ikke kun nemmere at skabe rutiner; det bliver også nemmere at overskue sparringssituationerne, hvis man ved præcis hvor og hvornår, sparringen skal trænes.

I UngOdense har de derfor lavet sparringsmakkerpar og de har også lavet aftaler om, hvilke konkrete situationer de vil bruge sparringen i:

”Vi har et tjek-ind og et tjek-ud møde, når vi møder, og det er dér, at det også kommer i anvendelse”, siger Erling, mens Birgit tilføjer, at sparringen vil fortsætte:
”I samme tråd som vi er i gang med, hvor vi gør det på vores personalemøder og teammøder, og at vi også gør det individuelt med sparringen to og to, på kryds og tværs af vores teams.”.

Efter endt forløb har de ansatte i UngOdense altså fået skabt nogle klare rammer og rutiner for sparringen, så den kollegiale sparring bliver en fast integreret metode i deres faglige samtaler.

Connie, lederen af ungdomscentrene, opsummerer deres resultater af forløbet således:
”Vi har fået fokus på det faglige kollegaskab, og vi har fået en fælles uddannelse, og en fælles værktøjskasse.”

Vil du have 6 gratis spørgsmåls-ideer til sparring mellem kollegaer?
Så hent guiden ved at udfylde pop-uppen til højre >>>>