Kollegial sparring
– en guide til at løfte hinanden på arbejdspladsen
Kollegial sparring er en af de mest enkle og virkningsfulde måder at styrke samarbejdet, fagligheden og trivslen på arbejdspladsen. Når vi sparrer, hjælper vi hinanden til at se nye perspektiver, opdage ressourcer og finde veje videre i de udfordringer, vi står i. Sparring er ikke det samme som at give råd. Det er snarere en måde at være nysgerrig på, at stille åbne spørgsmål og give plads til refleksion.
Forskning viser faktisk, at de mest velfungerende personalegrupper stiller flere spørgsmål end de argumenterer – og at de har et skarpere blik for ressourcer og løsninger. Det er præcis dét, kollegial sparring handler om. Når vi sparrer, styrker vi ikke bare vores faglige viden. Vi styrker også vores personlige professionelle fundament – det, der gør os bedre til at handle i hverdagen og stå stærkere i mødet med børn, forældre og kolleger.
Der findes mange former for sparring, som kan tilpasses både hverdagen og de rammer, I har. Nogle kræver kun få minutter, andre lidt længere. Her får du en værktøjskasse med forskellige former for sparring, som I kan lægge ind i både hverdagen og jeres møder.
2 & 2-sparring
En af de mest enkle former er 2 & 2-sparring. Her sætter to kolleger sig sammen for at tale om en konkret sag. Den ene er fokusperson og fortæller om en udfordring eller et spørgsmål, mens den anden lytter og stiller undersøgende spørgsmål. Det kan handle om, hvad fokuspersonen gerne vil opnå, hvilke erfaringer der allerede er gjort, eller hvornår noget lignende tidligere er lykkedes. Efter et stykke tid bytter man roller, så begge får mulighed for at få sparring. Samtalen afsluttes ved, at hver især kort fortæller, hvad de tager med sig. Denne form kræver ikke meget tid, men skaber en oplevelse af at blive lyttet til og taget alvorligt – og giver ofte nye indsigter.
Gruppesparring – det reflekterende team
Når en sag kræver flere blikke, kan gruppesparring være en stærk metode. Her deler en person en udfordring, mens resten af gruppen fungerer som et reflekterende team. Fokuspersonen fortæller først frit, hvorefter teamet taler sammen om, hvad de har hørt, og hvilke muligheder de ser. Fokuspersonen lytter uden at afbryde. Først til sidst får han eller hun ordet og kan fortælle, hvilke tanker og ideer der især var hjælpsomme. På den måde undgår man, at fokuspersonen bliver overvældet af gode råd, og får i stedet mulighed for at lytte efter, hvad der virkelig resonerer.
Dørkarmssparring
Ikke al sparring kræver et mødelokale eller kalenderbookinger. Nogle gange er fem minutter i dørkarmen nok. Dørkarmssparring er den korte, spontane samtale, hvor man alligevel stopper op og siger: “Må jeg lige sparre med dig om noget?”. Fokuspersonen nævner kort, hvad det handler om, og sparringspartneren stiller et par nysgerrige spørgsmål, der hjælper til afklaring. Det vigtige er, at samtalen markeres som sparring, selvom den er kort, og at man runder af, så den ikke blot glider ud i løs snak. På den måde kan små øjeblikke i hverdagen bruges til at give kolleger ny energi og klarhed.
Styrkespotning
Sparring handler ikke altid om problemer. Det kan også handle om at opdage og forstærke de ressourcer, vi allerede bruger. I styrkespotning fortæller en kollega om en situation, hvor noget lykkedes. Sparringspartneren lytter efter styrker og sætter ord på dem: evnen til at bevare overblik, til at være vedholdende eller til at skabe engagement hos andre. Når styrkerne bliver spejlet tilbage, får fokuspersonen øje på kvaliteter, der måske var usynlige før. Det skaber motivation og giver lyst til at bruge styrkerne mere bevidst fremover.
Quickie – mange ideer på kort tid
Når man har brug for inspiration fra flere kolleger, kan man lave en såkaldt quickie. Her fremlægger en person sin udfordring meget kort. Derefter går de andre sammen i små grupper og taler i få minutter om, hvilke ideer de får. Alle grupper fremlægger derefter deres forslag, og fokuspersonen vælger, hvad han eller hun vil tage med videre. På et kvarter kan man få en hel buket af input, som man ellers aldrig ville have fået.
GULD-modellen
GULD-modellen er en struktureret tilgang til sparring, hvor fokus ligger på styrker. Den er særlig godt egnet til sagsgennemgang. Her undersøger man først, hvilke styrker der allerede er i spil (“Grav”). Derefter ser man på, hvordan de kan bruges endnu mere (“Udvikl”). Sammen taler man om, hvad der skal læres for at komme videre (“Lær”), og til sidst, hvordan styrkerne kan deles eller bringes ind i fællesskabet (“Del”). Modellen giver et klart forløb og gør det nemt at omsætte samtalen til handling.
Telesparring
Mange arbejdspladser er spredt over flere adresser, og her kan telesparring være en hjælp. Det kan foregå både over telefon og video. Det vigtigste er, at man sætter tid af og markerer, at nu går vi ind i en sparringssamtale. Selvom rammen er digital, kan man bruge de samme metoder som i 2 & 2-sparring. Afslut gerne med en opsummering, så begge parter føler, at samtalen blev afrundet.
Spilleregler for god sparring
• Tavshedspligt: Det, der deles, bliver i rummet.
• Respekt: Ingen vurderinger eller løsninger, medmindre de efterspørges.
• Struktur: Marker hvornår sparringen starter og slutter.
• Anerkendelse: Fokus på styrker, ressourcer og muligheder.
• Frivillighed: Man må sige nej, hvis man er for tæt på sagen.
Sådan skaber man en kultur for sparring
Alle disse former kan bruges hver for sig, men det vigtigste er at gøre sparring til en naturlig del af kulturen. Det kan man gøre ved at sætte faste rammer – for eksempel at afsætte tid på teammøder – men også ved at gribe de små øjeblikke i hverdagen. Fælles for alle metoderne er, at de bygger på respekt, nysgerrighed og anerkendelse. Når man gør sparring til en vane, skaber man et arbejdsmiljø, hvor ingen står alene, og hvor alle bliver løftet af hinandens blik og erfaringer.
Er du nysgerrig på mere?
Hos os kan du:
Dykke ned i metoderne gennem Charlotte Dalsgaards bøger Kollegial sparring og Kollegial sparring i praksis, hvor du finder både inspiration og konkrete værktøjer.
Få en introduktion på en temadag, hvor vi sammen afprøver forskellige former for sparring og undersøger, hvad der giver bedst mening i jeres hverdag.
Arbejde i dybden med et kursusforløb, hvor I får tid og sparring til at opbygge en kultur, hvor sparring bliver en naturlig del af jeres samarbejde.
Uanset om du ønsker en let introduktion, konkrete øvelser til hverdagen eller et længere forløb med varig effekt, er der mulighed for at tilpasse det til jeres behov.
Kollegial sparring er ikke en ekstra opgave – det er en måde at arbejde sammen på, som gør hverdagen lettere, mere lærerig og langt mere inspirerende.
Læs mere i mine bøger:
Dalsgaard, C. (2015). Kollegial sparring i praksis [E-bog]. Gyldendal Business.