Onde systemer

Efter et par dejlige og inspirerende dage i AIConsulting er den 1. verdenskongres om positiv psykologi skudt i gang med to store forelæsninger. Grundlæggeren af positiv psykologi Martin Seligman (t.v.) er optaget af, hvorvidt og hvordan børn kan undervises i velvære. Og det kan de – endda med signifikant effekt. I et studie har undervisning i velvære, styrker og det at bruge sine styrker været på skoleskemaet og indlagt i de enkelte fag. Efter 18 måneder ses der stor effekt både på undervisningsresultater, social adfærd og deres følelse af lykke.

Yderst tankevækkende er Philip Zimbardos forskning om, hvad det er, der kan gøre gode mennesker onde. Zimbardo (i midten) er professor på Stanford Universitet, hvor mange års forskning giver forklaringer, der er brugbare til at forstå og forebygge mange af de overgreb vi kende fra fx plejehjem, bosteder for udviklingshæmmede og fængsler. Forskningen fokuserer på såvel det individuelle niveau, på situationerne og på organisationerne og den viser, at det ikke er individerne men systemerne som udvikler onde strukturer. De viser, at der skal tydelig, klar og synlig ledelse på alle skift for at opløse ”de onde” strukturer.

Se mere om et af deres eksperimenter på http://www.prisonexp.org/

Og så nød vi ellers en skøn åbningsreception med alt godt til ganen, en god snak og summen af de 1600 deltagers stemmer. Forventningerne til nogle gode dage er kun blevet bestyrket efter dette startskud. I morgen er Babara Fredrickson og Ed Diener (t.h.) blandt andet på programmet.