Supervision på plejehjem

Baggrund

Supervision bruges som en faglig lærings- og udviklingsmetode blandt professionelle inden for det medmenneskelige arbejdsfelt. Formålet er at understøtte medarbejdernes udvikling og øge kvaliteten af deres arbejde med borgere og patienter. Supervision skal hjælpe medarbejderen med de konkrete opgaver og udfordringer, de ønsker at drøfte.

På plejehjem betyder supervision, at medarbejderne får støtte til at håndtere svære situationer og får mulighed for at reflektere over deres praksis. Det er en metode, der kan styrke både faglighed og trivsel blandt personalet.

National bevågenhed

Arbejdstilsynet peger i 2023 på, at supervision kan bruges til at bearbejde og forebygge de følelsesmæssige belastninger, der typisk opstår på pleje- og omsorgsområdet. Uden tiltag som supervision risikerer medarbejderne stress, udbrændthed og langtidssygefravær.

Sundhedsstyrelsen fremhæver i 2023, at supervision giver personalet et rum til at tale om de svære situationer og får redskaber til at håndtere dem. Supervision er dermed anerkendt nationalt som et vigtigt redskab til at forebygge belastninger.

Kommunal indsats i Aalborg

Aalborg Kommune afsatte fra 2022 en årlig pulje på tre millioner kroner til supervision og systematisk faglig sparring på alle kommunens plejehjem. Formålet er at skabe trygge og værdige rammer for beboerne og deres pårørende samt en mere harmonisk og interessant hverdag for medarbejderne.

Ifølge assisterende plejeboligchef, Senior og Omsorg, Aalborg Kommune skal supervision også gøre arbejdspladserne mere attraktive og styrke medarbejdernes kompetencer til at håndtere komplekse plejebehov. Supervision skaber rum for refleksion over egne og kollegers handlinger og sikrer en systematisk struktur for faglig udvikling.

Det forventes, at supervision kan hjælpe medarbejderne med etiske dilemmaer og krydspres. Samtidig kan det øge tilknytning til arbejdspladsen og mindske rekrutteringsudfordringer i plejesektoren.

Jævnlig supervision på plejehjem

Aalborg har 36 plejehjem, og hvert plejehjem planlægger sine lokale tiltag inden for supervision og faglig sparring. Det har resulteret i en mangfoldighed af indsatser, fra kollegial sparring til undervisning og jævnlig supervision.

Denne undersøgelse fokuserer på fem plejehjem med erfaringer i jævnlig supervision (minimum fem måneder, 4-8 ugers mellemrum, ekstern supervisor). Plejehjemmene repræsenterer forskellige målgrupper: gerontopsykiatri, borgere med misbrug og plejehjem med både somatik- og demensafsnit.

Organiseringen af supervision varierer: Nogle bruger drop-in-supervision på tværs af hele plejehjemmet, nogle frivillig teamsupervision, mens andre har vagtplanlagt team-supervision med obligatorisk deltagelse. Før 2022 havde fire af de fem plejehjem ingen erfaring med supervision, mens ét har haft supervision siden 2015.

Undersøgelsens formål og metode

Tidligere forskning af Døssing med flere fra 2021 viser, at jævnlig supervision styrker trivsel og faglig udvikling og reducerer stress og udbrændthed blandt plejepersonale.

Formålet med nærværende undersøgelse er at kortlægge medarbejdernes oplevede udbytte af supervision, identificere vanskeligheder og undersøge tilegnelses- og samspilsprocesser.

Metoden er et multiple casestudy med fem plejehjem i Aalborg. Dataindsamlingen omfattede:

• Semistruktureret interview med assisterende plejeboligchef
• Fokusgruppeinterview med 3-4 medarbejdere pr. plejehjem
• Et refleksionsmøde med supervisorerne gav yderligere perspektiver på, hvordan supervision kan kvalificeres og udvikles fremover.

Data blev kodet og analyseret, og supervisorer blev inviteret til refleksionsmøde for at kvalificere resultaterne.

Oplevet udbytte

Når arbejdet presser, og følelsen af at stå alene melder sig, kan supervision gøre forskellen. Det giver luft, klarhed og ny energi – og hjælper medarbejderne til både at passe på sig selv og løfte opgaven bedre sammen.

Giver overskud og forebygger belastning

Medarbejdere beskriver supervision som en “redningskrans”, en mulighed for at få ”en hel masse taget af skuldrene” og få luft for pressede situationer. Det giver ro og overskud, fordi de oplever, at de ikke står alene med udfordringerne.

Det opleves at supervision forebygger både stress og sygdom. Efter længere tid oplever flere at supervisionen ændrer fokus fra at få akut aflastning i pressede situationer til at udvikle kerneopgaven og samarbejdet kolleger imellem.

Højner faglighed og giver bedre opgaveløsning

Supervision lærer medarbejderne at se borgerne fra flere vinkler og giver dem redskaber til at forstå komplekse situationer.

Eksempelvis kan “splitting” forstås som et udtryk for borgerens ubevidste behov for relation frem for kontrolforsøg. Den faglige refleksion fjerner irritation og styrker professionalismen.

Supervision gør medarbejderne mere rustede, rummelige og i stand til at gøre en forskel for borgerne.

Skaber fælles retning og styrker tilknytning

Supervision foregår i grupper, hvor medarbejdere kan spejle sig i kolleger og skabe en fælles linje. Beslutninger træffes i fællesskab, hvilket styrker teamsamarbejdet og forebygger eskalerende problemer. Medarbejdere oplever, at de efter supervision er bedre til at “kører en fælles linje”.

Der er en oplevelse af at supervision øger tilknytningen til arbejdspladsen. Flere medarbejdere mener, at tidligere kolleger måske ville være blevet, hvis supervision havde været til stede før de rejste.

Vanskeligheder

Undersøgelsen viser, at udbyttet af supervision ikke alene afhænger af indholdet, men i høj grad af arbejdsmiljø, tryghed, kompetencer og organisering.

Arbejdsmiljø og tryghed
Tryghed i teamet fremhæves som den mest afgørende forudsætning for, at supervisionen opleves som meningsfuld. I grupper, hvor der hersker tillid og respekt, beskrives supervisionen som et frirum for refleksion og læring. Omvendt oplever medarbejdere i teams præget af konflikter, samarbejdsvanskeligheder eller hyppige udskiftninger, at supervisionen kan blive utryg – og i nogle tilfælde stressende.

Flere fortæller, at de tøver med at dele personlige erfaringer, når stemningen i gruppen er anspændt, eller når relationerne er usikre.

Kompetencer og læring
Supervision stiller krav til deltagernes refleksionsevne og faglige selvindsigt – kompetencer, som ikke alle har med sig fra starten. Mange beskriver, at det i begyndelsen kan være uvant at analysere egen praksis, sætte ord på følelser eller se situationer udefra. Over tid bliver supervisionen dog en læringsproces i sig selv.

Flere oplever, at de gradvist bliver bedre til at forstå komplekse situationer, kommunikere konstruktivt og bruge feedback aktivt. Der peges samtidig på behovet for støtte og undervisning i refleksionsmodeller, især for nye medarbejdere.

Organisering og deltagelse
Supervisionens form og rammer har også betydning for udbyttet. Frivillig deltagelse kan føre til lavt fremmøde og uens engagement, mens planlagt supervision – fx indarbejdet i vagtplanen – skaber kontinuitet og fælles ansvar.

Flere medarbejdere giver udtryk for, at supervision bør være en fast, obligatorisk del af arbejdet, ikke et tilbud, man selv skal opsøge. Det sikrer, at erfaringer deles, og at læring bliver en integreret del af praksis.

Konklusion

Jævnlig supervision på plejehjem giver både mentalt overskud og styrker fagligheden. Det skaber bedre samarbejde, fælles beslutninger og øger medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen. Supervision forebygger belastninger og kan reducere stress og udbrændthed.

Vanskelighederne handler primært om teamets tryghed, medarbejdernes erfaring med refleksion og organiseringen af supervisionen.

Gentagen supervision fungerer som kompetenceudvikling, men der kan være behov for målrettet undervisning i supervisionsmetoder.

Supervision kan både være individuel og i grupper – for medarbejdere, lederteams, chefer og ledere.

Vi tilbyder både supervision og træning i kollegial supervision, så I selv kan bygge en stærk sparringskultur.

Har I lyst til at høre mere, tager vi gerne en uforpligtende snak om, hvad der passer til jer.

Kontakt os på info@harbohus.dk eller på 9868 6111