Project Description
Temadag konfliktledelse
Lær at bruge konflikter konstruktivt
Sådan leder du arbejdet med konflikthåndtering og bruger konflikter konstruktivt til udvikling og læring
Konflikter kan være konstruktive og destruktive, og de er en uundgåelig del af arbejdslivet. En konflikt bør altid tages alvorligt, uanset hvem der oplever den.
Uløste konflikter kan løbe løbsk og de sluger både din og dine medarbejderes energi samt din organisations penge.
Som leder må du forstå konflikters dynamik og have indsigt til at drage nytte af de konstruktive konflikter og til at forebygge og håndtere de destruktive konflikter.
Det er vigtigt, at du som leder agerer hensigtsmæssigt i hverdagens konflikter og forstår og anvender dem konstruktivt til udvikling og læring.
Temadagen i konfliktledelse er relevant for jer, som:
- Er ledere, mellemledere eller projektledere og står i krydsfeltet mellem modsatrettede interesser, holdninger og værdier
- Oplever konfliktsituationer, som I mangler viden og konkrete værktøjer til at lede og håndtere
- Lederen, der ikke føler sig klædt på til at løse en udfordring mellem konfliktende parter
Formål:
Formålet med kurset er, at du bliver bedre i stand til at lede arbejdet med konflikthåndtering på din arbejdsplads. Du kommer til at forstå konflikters dynamik så du kan håndtere dem og bruge dem konstruktivt til udvikling og læring. Du får også inspiration til, hvordan I på din arbejdsplads kan udvikle en sund konflikt- og samarbejdskultur.
Udbytte:
- Indsigt i din konfliktlederrolle og dine egne præferencer ift. brugen af forskellige konfliktstile
- Viden om konflikter og deres natur, samt hvordan du identificerer potentielle konflikter
- Øvelse i at håndtere konflikter på din arbejdsplads
- Redskaber til at planlægge og gennemføre konfliktsamtaler
- Plan for videre udvikling og første skridt til en konfliktpolitik
Metode og form:
Kurset er opbygget med en vekslen mellem konfliktteori, træning og refleksion over egen hverdag. Der er en høj grad af involvering af den enkelte. Det er et værktøjskursus og er tilrettelagt, så deltagerne hører om, træner og oplever hvad konkrete redskaber og en positiv tilgang kan betyde. Der arbejdes med cases og eksempler fra egen hverdag, så læringen relateres og bliver umiddelbar anvendelig. Der gives korte oplæg og input, der sætter praksislæringen i perspektiv. Du har mulighed for at følge op med en ½-times-coaching.
Indhold:
Kurset består af to moduler:
- Forståelse. Hvad er konflikter, hvorfor opstår de, hvordan udvikler de sig og hvordan påvirker de os? Lederens rolle i konflikter. Konflikter som grundvilkår. Måder at reagere og forstå konflikter på: Konfliktskyhed, triggere og konfliktknapper. Genkendelse og forståelse for egne følelser. Genkendelse, containing og håndtering af andres følelser.
- Ledelse og håndtering. Hvordan ledes konflikthåndtering bedst? Fra forståelse af konflikter som individuelt problem til lederens ansvar for udvikling af sund konflikt- og samarbejdskultur. Ledelse af konfliktnedtrapning. Konfliktstrategier og –stile. Sprog og spørgsmål. Konfliktpolitik og beredskab. Handleplan for din konfliktledelse og -håndtering. Aftaler om næste skridt.
Se også
Når der er problemer på din arbejdsplads:
Samarbejdsvanskeligheder i personalegruppen
Få hjælp til samarbejdsvanskeligheder og til at udvikle en bedre samarbejdskultur i personalegruppen, så I får fokus på opgaverne og mere overskud
Foredrag:
Foredrag om at tage konflikterne i opløbet og få mere energi.
Temadage og kurser:
Sådan tackler du konflikter med borgere uden du behøver at hæve stemmen
Konflikter med forældre og pårørende
Sådan tager du hånd om frustrerede og kontrollerende forældre og pårørende uden du behøver at føle dig ramt
Sådan skaber du en sund konfliktkultur, så I tager tingene i opløbet