Viden og værktøjer / Anerkendende indgriben

Der findes øjeblikke i hverdagen, hvor vi mærker et lille stik i maven: “Skal jeg sige noget nu – eller lade det passere?” Det kan være, når vi ser en kollega i en svær situation, overhører en skæv samtale eller oplever, at en handling over for en borger kunne have været grebet anderledes an. I de øjeblikke står vi over for et valg: Skal jeg gribe ind – og hvordan gør jeg det på en måde, der bygger op frem for at bryde ned? Anerkendende indgriben er et redskab, der netop handler om at turde handle – uden at skade. Det handler om at kunne bidrage konstruktivt, respektfuldt og fagligt, når vi ser noget, der kalder på justering. Når vi tør hjælpe hinanden på en måde, der styrker samarbejdet, øges kvaliteten i opgaveløsningen, og vi får en kultur, hvor det er naturligt at give og tage imod feedback. Anerkendende indgriben gør en forskel, fordi den forener faglig modighed og relationel omtanke. Den hjælper os til at tage ansvar – ikke kun for vores egen praksis, men for det fælles arbejde. Det følgende værktøj viser, hvordan du trin for trin kan gribe ind på en anerkendende måde, så din handling bliver hjælpsom frem for forstyrrende.

Formål

Formålet med anerkendende indgriben er dobbelt:

• At kunne vurdere hvornår din indgriben faktisk gør en positiv forskel for opgaveløsningen.
• At kunne gribe ind på en værdig og respektfuld måde, så både borger, kollega og samarbejdet styrkes.

Det kan være i situationer, hvor du fx:

• observerer en uhensigtsmæssig handling over for en borger
• overhører en tilspidset samtale med en pårørende
• ser to kolleger i konflikt og fornemmer, at du kan hjælpe
• oplever en kollega, der mister fokus, fx under et oplæg eller i en svær samtale

Anerkendende indgriben handler altså ikke om at rette på andre – men om at hjælpe hinanden med at lykkes.

Fire grundprincipper

1. Indgriben skal bidrage til bedre opgaveløsning

Før du handler, så stop op et øjeblik. Spørg dig selv: Hvorfor vil jeg gribe ind? Hvis svaret handler om faglighed, kvalitet og støtte – ikke om irritation, bedreviden eller kontrol – så er du det rette sted at handle fra. Spørg fx dig selv:

• Har jeg en faglig pointe, jeg kan bygge min observation på?
• Kan jeg med min indgriben bakke min kollega op?
• Bliver opgaveløsningen bedre af, at jeg siger noget?
• Kan jeg gøre det på en naturlig og positiv måde?

Anerkendende indgriben handler altid om at styrke fællesskabet, ikke om at få ret.

2. Sæt konteksten – marker dit ærinde

Når du vælger at gribe ind, er det vigtigt, at du sætter scenen. Det skaber tryghed og tydelighed. Du kan fx sige: “Da jeg så din samtale med Per, fik jeg nogle tanker, jeg gerne vil dele. Er du frisk på at høre dem?” eller “Jeg overhørte din samtale med mor. Er det okay, at jeg deler, hvad jeg lagde mærke til?” Ved at kontekstualisere signalerer du respekt for den andens grænser og autonomi – og du inviterer, i stedet for at pådutte. Det åbner for dialog frem for forsvar.

3. Byg på observationer – ikke fortolkninger

Feedback må aldrig blive en vurdering af den andens intentioner. Den skal handle om det, du faktisk har set, hørt og oplevet. Jo mere konkret du er, jo lettere bliver det for den anden at forstå dit perspektiv. Anerkendende feedback bruger et jeg-sprog: “Jeg så, at du gjorde sådan…” “Når jeg hører dig sige det, kommer jeg til at tænke på…” “Jeg lagde mærke til, at borgeren reagerede på det tidspunkt…” Undgå sætninger som: “Du burde…” “Jeg synes…” “Det kan man da ikke…” For her bevæger du dig væk fra observation og ind i vurdering – og så lukker samtalen.

4. Fokuser på ressourcer og muligheder

Anerkendende indgriben handler ikke om at finde fejl, men om at udvide perspektivet. Det gør du ved at stille nysgerrige og undersøgende spørgsmål:

• Hvordan oplevede borgere/barnet mon situatione?
• Hvad virkede ellers i situationen?
• Hvad kunne du tænke dig at prøve næste gang?
• Hvad tror du kunne gøre en forskel dér, hvis det lykkes?

Du hjælper altså din kollega til selv at se ressourcer og handlemuligheder. Det er en form for samtalemæssig støtte, der fremmer læring og refleksion – ikke skyld og skam.

Et eksempel:

“Jeg så, at da du fik øjenkontakt og holdt en lille pause, ændrede stemningen sig. Det virkede som om, der opstod en åbning. Var det sådan, du oplevede det?” Her bliver du både konkret, nysgerrig og anerkendende – og overlader det til din kollega at reflektere og vælge, hvad der er brugbart.

Hvorfor virker det?

Fordi anerkendende indgriben bygger på tre stærke principper: tillid, faglighed og fællesskab. Når vi griber ind fra et sted af respekt, viser vi, at vi har hinandens ryg – også når noget bliver svært. Vi viser, at kvalitet ikke kun er et individuelt ansvar, men et fælles projekt. Og når kolleger tør hjælpe hinanden på denne måde, skabes en kultur, hvor fejl ikke er farlige, men en naturlig del af læring. En kultur, hvor vi ikke står alene, men hjælper hinanden til at blive bedre – i situationen, ikke bagefter.

Afsluttende refleksion

Anerkendende indgriben kræver mod – men mod af den gode slags. Ikke det, der konfronterer, men det, der bærer omsorg for både relation og opgave. Det er en kompetence, der kan trænes, og en kultur, der kan bygges op over tid. For når vi tør tage ordet i de små øjeblikke, hvor noget kunne gøres bedre, skaber vi plads til både udvikling og værdighed – i samarbejdet, i fagligheden og i mødet med borgerne.